Byen Fræer

Det ukendte Nordjylland

I bogen Det ukendte Nordjylland skriver forfatterne Qvistorff og Mortensen 200 historier om byer og steder i de nordjyske kommuner. En af historierne er om byen Fræer:

Gamle guldfund

Fra Skørping kommer man til den lille by Fræer. Byen må være ældgammel, for nogle mener, at navnet er afledt af gudinden Freja – og oldtiden har da også gjort sig bemærket i Fræer, idet man her har gjort det største guldfund i Himmerland og det tredje største i hele landet – kun overgået af de berømte guldhorn og skatten fra Broholm på Fyn. To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem ensartede og store halsringe, og de kan i dag ses på Nationalmuseet i København, hvor de hænger ved siden af guldhornene.
Måske blev guldhalsringene i Fræer lagt i jorden som en offergave i forbindelse med det forfærdelige år 536. Et år, hvor solen var sløret og kun skinnede med en styrke som månen, og hvor man ikke kunne se stjernerne om natten. Det var den koldeste sommer i Danmark igennem 1500 år. Udborede iskerner fra Grønlands indlandsis viser, at der i år 527 fandt et enormt vulkanudbrud sted omkring Ækvator. Støv herfra har spredt sig i atmosfæren og har skygget for solen. Jordens middeltemperatur faldt med 4,5 grad. på grund af et vulkanudbrud. Der er ingen tvivl om, at folk dengang har været desperate: korn kunne ikke gro, solen var væk, det var koldt, og hungersnøden truede. Man har ofret der bedste, man havde: børn, okser og guld for at vende udviklingen, og det hjalp jo også :-), solen vendte tilbage.

guldfund fræer-3

Bette-Berlin

betteberlin2
Men Fræer skulle komme til at gøre sig bemærket endnu engang i danmarkshistorien. Under 2. Verdenskrig afspærrede tyskerne lige pludselig hele engdraget sydøst for Fræer, og her opførte man et omfattende anlæg med store paraboler og antenner. Det hele var meget hemmeligt, og det var først efter krigen, at man fandt ud af, at det drejede sig om en radarstation, der havde en rækkevidde et godt stykke ud i Skagerrak og Vesterhavet samt det meste af Kattegat. Blandt alle tyske radarstationer i Danmark var Fræer den største.
Det lokale vid kaldte anlægget for ”Bette Berlin”, og det var først efter krigen, at byen rigtig fik sin ”glansperiode”. Landsbyen svulmede pludselig op og blev til en by, da indbyggertallet steg med mere en 1000. Det var tyskere og andre, der var flygtet fra de invaderende russiske tropper, som blev indkvarteret i ”Fræerlejren”.

Ved vejen lige syd for Fræer kan man se rester af kommandobunkeren, og ude i engen kan man endnu se bygningen, hvor man havde de største af parabolerne. Den havde de lokale givet navnet ”das Jagdschloss” eller ”Jagtslottet”.
bettenu2